Roskilde Airshow APP

NN
Written by Nick Nielsen
Last updated 2026-08-13

Guide til Roskilde Airshow App

Med Roskilde Airshow App har du de vigtigste informationer om dit besøg samlet ét sted. Her kan du finde programmet, modtage aktuelle beskeder fra os og have dine billetter og tilkøb lige ved hånden.

Appen kan downloades gratis til både iPhone og Android.

Hvad kan jeg bruge appen til?

Se hele programmet

I appen finder du den aktuelle programoversigt for Roskilde Airshow.

Her kan du følge dagens program og se, hvornår de forskellige fly, opvisninger og aktiviteter er planlagt.

Programmet kan blive ændret undervejs, eksempelvis på grund af vejret eller operative forhold. Vi anbefaler derfor, at du bruger appen som din aktuelle programoversigt under airshowet.

Modtag vigtige beskeder

Hvis du tillader notifikationer fra Roskilde Airshow App, kan vi sende dig relevante beskeder direkte på din telefon.

Det kan eksempelvis være:

  • ændringer i flyveprogrammet
  • praktiske informationer
  • trafik- og parkeringsinformation
  • kort over parkering og området
  • særlige aktiviteter eller tilbud
  • andre vigtige beskeder under dit besøg

Vi anbefaler, at du aktiverer notifikationer, så du ikke går glip af væsentlige opdateringer.

Kort over parkering og området

I appen finder du også kort, der hjælper dig med at orientere dig under dit besøg.

Her kan du blandt andet se:

  • parkeringsområder
  • indgange
  • publikumsområder
  • faciliteter og servicepunkter

Kortene gør det nemt for dig at finde rundt, både før og under Roskilde Airshow.

Billetter, Wallet og tilkøb

I appen kan du have dine billetter og tilkøb samlet ét sted, så de altid er lige ved hånden.

Under menuen “Mere” finder du din personlige Wallet. Her ligger dine billetter og eventuelle tilkøb.

For at få adgang til din Wallet og dine billetter skal du være logget ind med den profil, som billetterne er købt med.

I Wallet kan du nemt fremvise og skanne dine billetter og tilkøb via den tilhørende QR-kode ved indgangen.

Du kan også bruge appens shop til at købe:

  • flere billetter
  • Merchandise
  • tilkøb (herunder mad og drikke, som kan forudbestilles og købes på dagen)

Merchandise og tilkøb vil blive tilgængelige i løbet af foråret 2027.

Hav gerne appen og dine billetter klar, inden du ankommer. Det hjælper os med at gøre indgangen så hurtig som muligt.

Eksklusive rabatter

Som bruger af Roskilde Airshow App kan du få adgang til særlige tilbud og rabatter.

Hold øje med appen før og under Roskilde Airshow for at se aktuelle tilbud.

Sådan downloader du appen

Roskilde Airshow App findes til både iPhone/iOS og Android.

Søg efter Roskilde Airshow i App Store eller Google Play, eller benyt downloadknapperne på vores hjemmeside.

Når appen er installeret, anbefaler vi, at du åbner den inden dit besøg og giver tilladelse til notifikationer.

Før du tager hjemmefra

Vi anbefaler, at du inden dit besøg:

  • downloader Roskilde Airshow App
  • sikrer dig, at appen er opdateret
  • aktiverer push-notifikationer
  • kontrollerer, at dine billetter er tilgængelige i Wallet
  • orienterer dig i dagens program og kort over området

Så er du klar til Roskilde Airshow.

Problemer med appen?

Hvis appen ikke fungerer som forventet, kan du først prøve at lukke den helt og åbne den igen.

Kontrollér også, at du har den nyeste version installeret fra App Store eller Google Play.

Hvis problemet fortsætter, kan du kontakte Roskilde Airshow via vores Skyguide.